Mince Pies

Englændere eller anglofile kender garanteret mince pies. Men mange andre kender dem måske ikke. Jeg havde for eks. aldrig hørt om dem før Fiona stak et fad i hånden på mig for to år siden.

Det er en engelsk traditionel juleting, lidt i stil med vores brunekager. Altså ikke i smag men i juleeffekt!

Det er en slags minitærte fyldt med "mincemeat" som blandt andet er rosiner og pomeransskal. Med dej-låg på. Og selve tærten er drysset med flormelis når den er færdig.

I fordums tid - på korsriddernes tid - var der også tørret kød i. Nu er det blot tørrede frugter og krydderier.

Det smager langt bedre end det umiddelbart lyder.

Jeg fik en virkelig god opskrift af Fiona sidste år, og da hun også forærede mig et glas mincemeat - det færdige fyld som bliver solgt i England - skulle der mince pies på kagelisten i år!

Det er ikke børnenes livret, de smager mere krydret end sødt, men jeg er helt vild med dem, og håber at kunne opdrive et glas mincemeat til næste jul!

Ellers må jeg jo bare lave det selv, hvis ellers jeg kan finde en brugbar opskrift.

Tærtedejen laver man af:
350 gr. Hvedemel
225 gr. Smør
en knsp salt
1 æg
evt. lidt vand til lige akkurat at samle dejen. (Jeg fik ikke brug for noget vand til min portion denne gang; måske var ægget lidt større)

Selve dejen skal holdes køligt mellem udrulningerne da der er så meget smør i at den næsten smelter!

Udstik små rundeller og put evt. dejen i bunden af en silikone-muffins-form. Dejen skal stikke max. 1 cm. op ad siderne.
Læg en skefuld mincemeat på din minitærtebund og udstik nogle lidt mindre "låg" af dejen. Jeg brugte forskellige blomsterforme, så de blev lidt dekorative at se på.

Mince pie'erne skal bage i ovnen ved 180-190 grader i 15-20 min. De må endelig ikke blive for mørke.

Drys med flormelis og pak dem lagvis i en kagedåse med pergamentpapir i mellem.

Kop-Kager

Ja, jeg ved det der er ikke noget som hedder kop-kager på dansk. Men hvad skal jeg ellers kalde disse små nuttede sager?

Jeg fandt nogle sjove udstiksforme på en juletur til Tyskland, som jeg absolut måtte eje, og da jeg skulle lave Lauras kager snuppede jeg lige en lille portion dej til mig selv.

Og kan derfor nu servere varme drikke med en vedhængende småkage.

Det er da sødt!

Julemenuen i år

I år står den på kalkun. Og alt det andet.
Jeg er ved at lave en samlet indkøbsliste over alt det jeg har brug for.

Altså hvis alt andet fejler, og jeg har købt det som står på min indkøbsliste, så kan jeg få alt det at spise som jeg vil have til jul.

Den er gennemprøvet og ligefrem testet i Føtex en lillejuleaftensmorgen, hvor jeg et år fik købt alt ind på 45 min.

Jeg nåede endda ned til kasserne længe inden alle andre.

I år kan jeg uddelegere lidt, det bliver knap så hektisk, så jeg har snart styr på maden.

Vi samlede familien til et julemøde: Og jeg kan varmt anbefale julemøder til alle.
Også de som plejer at gøre som de plejer..
For "plejer" kan godt være på juleferie!

Det er rart at have fået sat ord på hvad der gør julen til JUL - for lige præcis dig. Eller dig. Man får ikke sat forventningerne op hvor de risikerer at falde ned.

Og man kan aftale hvad man skal deles om.

Vi havde et dejligt julemøde, med købesuppe og hvidløgsflûtes. Og snak!

Jeg er sikker på at julen bliver meget fin i år!

Tavshed og snailmail

Her har været stille. Der har været så meget at gøre ude i det virkelige liv med levende julestemning så bloggen blev forsømt!

Lisbeth bor i Brasilien. Der holder man også jul, men anderledes end det vi er vokset op med i Danmark.
Så kan man vel godt blive lidt julenostalgisk.

I hvert fald fandt Lisbeth på at vi skulle sende julekort til hinanden. Og alle de som ville være med skulle bare skrive deres adresse på en liste.

Og jeg har fået kort fra hele verden.
Jeg bliver helt øjs - for nu at citere skønne Birgitte - over hvor sjovt den slags er.

Tænk at få personlige dejlige julekort fra Japan, Brasilien, Schweitz, Frankrig, USA, Canada osv osv.. Ja og så Danmark naturligvis!

Det indebar jo at jeg selv skulle igang med at sende de julekort der har ligget og ventet på at få frimærke og adresse på.

Som sagt så gjort. 

Foreløbigt har jeg sendt flere end jeg har fået, men det er jo heller ikke jul endnu!

Og jeg elsker at få - og sende - julekort.

De hænger på en lang tøjsnor i entréen, sidder fast med tøjklemmer så man har styr på dem og kan se dem så snart man kommer ind.
Og så slipper man for at mangle plads - man kan bare sætte nogle flere klemmer på!

Skriver I julekort?

Indpakningspapir

Når man nu har fire børn, og derfor rigelige mængder af julegaver der skal pakkes ind så har jeg - til de gaver jeg ikke får pakket ind i butikken - fundet på noget for at mindske stressen ved, og under, juletræet omkring gavejagten:

Jeg finder en slags gavepapir pr. person. Det må jo gerne passe til vedkomne, således at julebamserne får Gårdmand Bjørn omkring sine pakker, det pimpede bling papir kommer om Prinsesse Lyserøds gaver og så fremdeles.

Som regel er det ikke noget jeg ekselerer så voldsomt i, da jeg har plejer at arbejde som de fleste andre, og derfor plejer at tage imod med kyshånd når andre vil pakke mine gaver ind; men i år har jeg som ledig og arbejdssøgende, alligevel ikke andet at tage mig til (sarkasme KAN være anvendt) så pakkerne får lagt papir på af mig.

Det har også den fordel at de - pakkerne altså - forbliver anonyme og ingen kan se at der ligger en gave til Mormor, pakket ind i fint papir fra Kop og Kande.

Og den anden fordel er at når gaverne efterhånden ankommer på matriklen og man får dem pakket ind, så ved man hvem de er til!
Jeg har også skullet linde på papiret nogle år, fordi jeg var ude af stand til at huske hvad der var i pakken, og dermed også havde glemt hvem det var til!

Julemenuen

Altså - And eller Kalkun.. UDOVER flæskestegen altså.

Og så tror jeg desværre at en ny kulinarisk tradition vil støde til vores julemiddag i år.
Medisterpølse.

Den kan nok steges i forvejen og fryses ned og så lunes med, når flæskestegen tager ophold i ovnen. Så har man også medister til noget julefrokost d. 25, hvor jeg i hvert fald under ingen omstændigheder gider at stå i køkkenet mere end højst nødvendigt.

Vores komplette juleaftensmenu ser derfor således ud i år:

Fyldt Kalkun

Flæskesteg

Medister

Brune og hvide kartofler

Rødkål

Smørstegte bønner m. Mandler og hvidløg

Æbler m. gelé

Sauce

Waldorfsalat à la moi

Og for at nå det hele, så har jeg en tidsplan. Genneprøvet og tilrettelagt. Det var en dansk pige som boede i det store udland der engang delte planen i vores forum. Jeg kan ikke huske hvem det var, så jeg kan ikke takke hende personligt for skabelonen, men hvis hun en dag ved et tilfælde skulle komme forbi her, så skal hun vide at jeg er hende meget taknemmelig!

Jeg vil derfor gerne give den plan videre, så I også kan få styr på det hele og ikke sidde ved bordet og have glemt saucen. Eller noget andet vitalt, som man ikke engang savner fordi der i forvejen er så meget mad.

Jeg starter dagen før:

D. 23. december

Lav risengrød. Tag grød fra til Ris a l’amande. Tilsæt vanille og sukker til den varme grød. Mandler smuttes og hakkes. HUSK 2 hele til mandelgaver. 

Lav waldorfsalat færdig. Husk at dryppe æblerne med citronsaft så de ikke bliver brune, så kan den sagtens laves dagen før.

Kog kartofler. Små faste kartofler, så de kan bruges til både brunede og alm. 

Bønner renses og koges næsten færdige, dryppes af og sættes i køleskabet i en plastbøtte.

Svesker til anden lægges i blød i køleskabet, hvis ikke de er friske. Æbler skæres i både og lægges i vand m. citronsaft i køleskabet.

Der dækkes bord til juleaftensdag – hvor vi spiser risengrød til frokost!

D. 24. december

Kl. 8 Lav fars. Kalkunen fyldes med fars og sættes i ovnen.

Kl. 9 ris a l’amanden laves færdig, kirsebærsauce hældes op i en skål og det stilles i køleskabet. Kaffebakke forberedes.

Kl. 9.30 afslapning med karbad eller meditation. Har jeg ALDRIG haft tid til – men det står der – hvert år - måske engang lykkes det?

Kl. 11.30 Kalkunen er færdig og den parteres efter nedkøling og anrettes i et ildfast fad og stilles i køleskabet med staniol over.

Kl. 12 Risengrøden varmes og vi spiser frokost, børn pynter bord til om aftenen. Flæskestegen sættes over til langtidsstegning i kold ovn.

Kl. 17.30 Flæskestegen er færdig og den hviler under et viskestykke, ikke plast eller staniol for så bliver sværen blød. 

Så laves sovsen færdig og holdes varm på komfuret. Kalkunen (i det ildfaste fad) sættes i den varme ovn med skindet opad. Fedt eller smør hældes over og efter 10 minutter tændes grillen. Sæt medisteren ind på en plade under kalkunen. Hold godt øje med den at kalkunen ikke brænder på. Jeg sætter som regel et barn til at holde øje med den. Imens kalkun og medister varmes, laves de brunede kartofler og de hvide kartofler og rødkål varmes i mikroovnen. Bønnerne vendes på pande i en blanding af flækkede mandler og smør - evt. lidt hvidløg.

Kl. 18 skæres flæskestegen ud og når kalkunen er varm og skindet sprødt er det hele færdigt. 

Og jeg kan ånde lettet op efter endnu en julemarathon!

Helenes kalkun

And eller Kalkun
Det er den evige kamp her i huset. Skal vi have and eller kalkun juleaften.

Herren i huset kan nemlig ikke lide and.
Eller jo, han kan godt lide and, men kun på fransk. Og selvom jeg elsker and på alle sprog, og gerne kunne spise det lidt oftere end 1-2 gange årligt, så får jeg dog min and med hele svineriet - her ville det nok være på sin plads at sige rapperiet - en gang om året, nemlig til Mortens Aften.

Han hed forresten slet ikke Morten, men Martin og det var slet ikke ænder men derimod gæs der forrådte ham (Martin af Tours) da han ikke gad at være biskop og gemte sig hos gæssene, engang for længe siden.

Ligemeget, nu spiser vi ænder for at hævne ham.

Som en slags generalprøve på juleaften.

Hvis man altså skal have and.

Hvad vi efter normale omstændigheder skulle have haft i år. Men så holdt vi to eksil-jule og det endte med en kategorisk andesteg begge år, det der med flertalsdemokrati I ved nok.

Og nu skulle vi efter den normale plan have and, men jeg har forbarmet mig over ham og er gået med til en kalkun. Han ved det bare ikke endnu!

Men altså, det skal være Helenes kalkun. Fordi Helene siger at hendes kalkun ikke bliver tør.

Det skal komme an på en prøve, skal det! Og hun skylder en flaske kirsebærvin hvis det ikke holder!

Helenes Kalkun.
10-12 portioner

1 udbenet kalkun på 5 kg i oprindelig vægt
2-3 skiver fersk spæk
2 spsk. citronsaft

Fars:
4 skiver franskbrød
2-3 dl. fløde
300 gr. hakket flæsk
1 løg
stødt salvie
1-2 æg

200 gr. smør til pensling
5 dl bouillon

1 sød dansk kirsebærvin ad libitum til kokken.

Skær en lille revne i skindet og løsn skindet lidt omkring brystkødet, så der kommer en lille lomme, der glider du så spækken ind og lukker igen med kødnåle eller tandstikker. Gnid kalkunen med salt og citronsaft.

Lav farsen og pak farsen ind i den udbenede kalkun. Luk med kødnåle eller sy den sammen. (ret dramatisk synes jeg nok) Men altså!

Læg kalkunen på en rist og hav en bradepande stående lige under. Brun kalkunen 250 grader i ca. 30 min. Den skal ikke vendes, for så drysser al farsen ud. Sænk varmen, hæld bouillonen i bradepanden og steg videre i ca. 2 timer til kalkunen har en temperatur på 80-85 grader. SÅ er den i hvert fald gennemstegt.

Husk at smøre kalkunen med smør jævnligt under hele stegetiden! Og er 200 gram smør ikke nok - så brug endelig noget mere!

Helenes kalkun fra en forgangen jul - tak for lån af billedet!

Saucen laves med stegeskyen og lidt fløde. Jeg bruger også altid en klat rød gelé og kulør til.

Jeg glæder mig meget til min Helenes kalkun i år, den kan da umuligt blive tør med alt det smør!